PCO

Er du en af de kvinder, der kæmper med PCO – Polycystisisk Ovarier Syndrom? Og ønsker du at blive gravid og/eller har svært ved at tabe dig ? Og/eller er du træt og mangler energi? Så er der hjælp at hente via en kostomlægning.

Lidt om PCO

Polycystiske æggestokke (ovarier) er en diganose, lægen stiller på baggrund af en ultralydskanning. Hvis lægen finder, at hver æggestok har mere end 10-12 små follikler (æggeblærer), og at selve æggestokken er forstørret med en meget tæt indre del, så kalder man det polycystiske ovarier.

Du kan få stillet diagnosen PCO/Polycystisk Ovarie Syndrom, hvis du ud over disse tegn ved ultralydskanningen også har:

  • uregelmæssig eller udeblevne ægløsninger og/eller
  • forhøjede androgener (mandlige kønshormoner)

PCO og kost

Omdrejningspunktet i en PCO Kost også kaldet en kiss-kost er at opnå en stabilsering af insulinproduktionen. Når du har PCO, har du en dårlig følsomhed for insulin – det der kaldes insulinresistens. Det betyder, at når du spiser kulhydrater, som nedbrydes til sukker, kommer denne sukker ikke hurtig nok ind i dine celler, som den skal, så bugspytkirtlen kompenserer ved at producere mere insulin for at øge optagelsen. Dette overskud af insulin virker hensigtmæssigt på de muskelceller i arme og ben, som mangler sukkeret, men i resten af kroppen, resulterer det i forskellige ubalancer.

En kiss-kost består derfor overvejende af protein og sunde fedtstoffer med stor besparelse på de kulhydrater, der giver et højt blodsukker. Kostprincipperne ved en kiss-kost er meget anderledes end de normale officielle kostanbefaling. Derfor er det en god idé at få en kyndig vejledning, og det kan være nødvendigt at få udarbejdet en personlig kostplan.