BodyAge-måling

Effektivt sundhedstjek af din virksomhed

Få lavet BodyAge-målinger på jeres virksomhed, og brug dem som udgangspunkt for skræddersyede sundhedsindsatser, der kan løfte jeres sundhed, trivsel og energiniveau. En BodyAge-måling er et udtryk for, hvor gammel din krop fremstår. Med tallet kan du se, hvor stor forskellen er på din kronologiske alder og den alder, som din krop fremstår med.

Manglende motion, dårlige kostvaner, rygning og overvægt er eksempler på forhold, som kan få kroppen til at fremstå, som om den var langt ældre, og omvendt kan en sund og veltrænet krop fremstå langt yngre i forhold til den kronologiske alder.

SUNDdiætist anvender et specielt udviklet computersystem med tilhørende måle og testenheder, som gør det muligt at måle og kalkulere sammenhængen mellem en persons kronologiske alder og kroppens fysiske alder. Læs mere om udstyret her.

Sundhedstjek via BodyAge-målingBodyAge-systemet benytter følgende faktorer til beregningen af kroppens alder:

  • Hvor sundt er dit hjerte?
  • Hvor stærk er du?
  • Hvor smidig er du?
  • Passer din vægt til din højde ?

Til bestemmelse af disse faktorer foretages en række fysiologiske test og målinger:

  • Højde og vægt
  • Blodtryksmåling
  • Fedtprocentmåling
  • Styrketest (arme, ben og mave)
  • Konditionstest
  • Smidighedstest

På basis af disse tests og målinger genererer systemet en skriftlig rapport til medarbejderen. Ud over en BodyAge-angivelse og beskrivelser af de enkelte testresultater og målinger giver testrapporten også en anvisning på, hvilke indsatser der skal til for at forbedre sin BodyAge.

Sammen med den skriftlige rapport modtager medarbejderen en uddybende vejledning og beskrivelse af BodyAge målingernes enkelte elementer.

Alt det praktiske

Det kræver ingen omklædning til sportstøj at gennemføre de test og målinger, som er indeholdt i BodyAge-bestemmelsen.

Alle test gennemføres under fuld tavshedspligt.

BodyAge-målingen udføres på jeres virksomhed.

Varighed:

Ca. 30 minutter

Tilkøb

15 minutters personlig vejledning med udgangspunkt i dine resultater:

  • Synliggørelse af fokusområder, som du selv kan arbejde videre med
  • Ændringsforslag
  • Gode råd, redskaber og ideer til, hvordan du kan opnå dine mål